Fredagsbaren kom godt fra start
Torsdag den 10. september prøvede vi et nyt mødeformat i Ringsted Erhvervsforum – med ekstra fokus på det sociale og netværksskabende.
Vi holdt nemlig fredagsbar på en torsdag i Anlægspavillonen, og både nye og kendte ansigter fra erhvervslivet samt flere byrådspolitikere lagde vejen forbi. Snakken gik fra første færd, og der blev både netværket, grinet og hygget på tværs.
Pyndt & Baggesen sørgede for den musikalske underholdning, mens Ringsteds egen standupkomiker Storm Mørkedal gav os et godt grin med sine erfaringer fra at være vokset op i Ringsted.
Fornis stod for en lækker buffet med kolde drikkevarer.
Tak til alle, der var med til at gøre eftermiddagen både hyggelig og levende.
Mon ikke et lignende arrangement fortjener en plads i vores kommende arrangementskalender fremover?